Hvem og hvad er The Boyz ?
Først og fremmest hedder ”drengene” i The Boyz - Klaus Phanareth, Jens Peter Løkke og Jacob Reich, og de har faktisk en rigtig lang historie, da den lille trio om et par år har 40-års jubilæum i
Det startede i det små på Bornholm i starten af 70’erne, hvor ”drengene” hvert år holdt sommerferie, og begyndte at spille sammen.
Meget hurtigt fandt Klaus og Jens Peter ud af, at deres stemmer var helt unikke som Simon & Garfunkel, og dette er stadig et vigtigt element i The Boyz’s optræden i dag…
Dengang var de blot en duo – Klaus & Jens, og spillede rundt omkring på øen til forskellige arrangementer hver sommer – de hed altså ikke The Boyz endnu…
Jacob Reich kom så til nogle år senere, og hans fantastiske guitarspil og korstemme gjorde, at det hele blev løftet op på et højere niveau, og det musikalske udtryk blev forstærket yderligere. Og så var The Boyz skabt !!
I 80’erne begyndte Klaus at lave egne numre, og bandet blev udvidet med flere musikere, og turnere så som et rigtigt ”rockband”..
Kulminationen på deres karriere dengang, var vel, at The Boyz var med i Dansk Melodi Grand Prix i både 1990 og 1991. I 1990 blev de nr. 4 med nummeret ” Du Er Min Musik ”.
Dette medførte selvfølgelig en hel del flere jobs, og The Boyz var bl.a. fast husband på det helt nye sted i København i 1990 – Scala – og spillede hver fredag for fulde huse i flere måneder… Repertoiret var en god blanding af Simon & Garfunkel, Beatles, Eagles og Klaus’ egne numre.
The Boyz var også med i morgenfladen rigtig mange gange på den dengang helt nye TV-station Kanal 2, som bl.a. havde Michael Bondesen som direktør og Bubber var kameramand – ja det var tider – ha ha !!
Men ”drengene” skulle jo også uddannes, så der blev mere eller mindre holdt en lang pause i næsten 10 år – og hver især gjorde sin egen karriere.
Jacob valgte 100% musikken, og har i dag udgivet sit eget album – Beyond Glamorous – fantastisk plade ! og er i dag en kendt og meget respekteret musiker i det Københavnske musiker-miljø.
Klaus blev læge, og er i dag overlæge og forsker på Frederiksberg Hospital !!! – hva’ sir’ I så….
Jens Peter blev handelsuddannet, og har haft gode jobs som marketingchef og salgschef for en del større virksomheder, og synger i dag i det kendte jamband Bryan Adams jam og har så også firmaet Jambooking – på hvis hjemmeside du er lige nu ….
The boyz er som sådan aldrig helt stoppet, idet med Klaus’ entusiasme har han altid sørget for nogle gode jobs hvert år – og det er bare så fedt og hyggeligt hver gang !
Og kunderne kommer bare igen og igen og igen…
SÅ – ”drengene” har nu besluttet, at nu skal der ske noget mere – The Boyz er simpelthen for godt til bare at være et ”hygge-projekt” – de er virkelig i en klasse for sig…
The Boyz har selvfølgelig udviklet sig en hel del gennem årene med deres forskellige gøremål , og er i dag nogle modne herrer med en stor rutine og en stor gennemslagskraft i deres show…
The Boyz en unik blanding af musik, komik og en meget intim stemning – hvis man skulle beskrive det, så kunne man måske sige en blanding af Brdr. Olsen, Simon & Garfunkel, Linie 3 og Beatles…
Altså ikke bare et band, der spiller, og ikke bare et stand-up show – men en fantastisk blanding af begge dele !
The Boyz underholder ca. 1 x 60 min., og vil være et kanon supplement til den store firmafest – før dansebandet går på – eller være hovedattraktionen til den mindre fest, hvor der så evt. er DJ bagefter, hvis folk ønsker at danse…
The Boyz er helt unikt, og en oplevelse I aldrig glemmer !
© copyright 2009 Jambooking